Lav en skriftlig aftale for hvert barn, som dækker fire ting: hvor meget tid, hvilket indhold, hvilke steder og tidspunkter der er skærmfri, og hvad I gør, når aftalen glipper. Jo yngre barnet er, jo mere bestemmer de voksne. Jo ældre barnet er, jo mere skal aftalen forhandles sammen. Aftalen skal også gælde jer voksne. Det er den hurtigste vej væk fra de daglige diskussioner, fordi alle kan se, hvad der er aftalt.
Hvad de officielle anbefalinger siger, og hvad de ikke gør
For de mindste er der klare tal. WHO anbefaler ingen stillesiddende skærmtid for 1-årige, og for 2-årige højst 1 time om dagen, hvor mindre er bedre. Det er et loft, ikke et mål.
Den kilde, vi bygger på her, siger ikke noget om større børn. Vi sætter derfor ikke tal på skolebørn og unge. Slå de aktuelle anbefalinger for jeres barns alder op hos de danske sundhedsmyndigheder, og brug dem som ramme, når I skriver aftalen. Resten afhænger af barnet, af jeres hverdag og af, hvad skærmen bruges til.
Start med samtalen, ikke med reglerne
Regler, som børnene ikke har haft en stemme i, bliver oftere til kamp. Det passer med tanken i den demokratiske opdragelse, hvor barnet tidligt inddrages i drøftelser af, hvilke regler og rutiner der bør gælde i familien. Inddragelse betyder ikke, at barnet bestemmer. Det betyder, at barnet hører begrundelserne og får lov at komme med forslag inden for de rammer, I voksne har sat.
Tal om det på et roligt tidspunkt, ikke midt i en diskussion om slukning. Spørg, hvad barnet bedst kan lide ved skærmen, og hvad der er svært ved at stoppe. Fortæl selv, hvad I er bekymrede for.
Aftalens byggesten
- Tid: hvor meget på en skoledag, og hvor meget i weekenden. Knyt gerne tiden til en rutine, fx efter lektier eller efter aftensmad, så den ikke skal forhandles hver dag.
- Indhold: hvilke apps, spil og kanaler der er okay, og hvad der kræver, at barnet spørger først. Aftal også, om en voksen kan se med.
- Skærmfri zoner og tidspunkter: typisk spisebordet, bilen på korte ture og tiden før sengetid. Vælg dem, der passer til jer.
- Når aftalen glipper: skriv en konsekvens, som barnet har været med til at vælge, og som står i forhold til bruddet. Det er bedre end en straf i affekt.
Tilføj en linje om jeres egen skærmbrug. Ifølge Forbrugerrådet Tænk har lidt over hver femte forælder ingen aftaler eller regler for børnenes digitale liv, og kun 12 pct. har aftaler med børnene om forældrenes egen skærmtid. Det er en oplagt plads at starte på for de fleste.
Sådan flytter aftalen sig med alderen
| Alder | Hvem bestemmer | Tid | Barnets rolle |
|---|---|---|---|
| Ettårige | Voksne | Ingen stillesiddende skærmtid (WHO) | Ingen aftale, men voksnes vaner tæller |
| Toårige | Voksne | Højst 1 time om dagen, mindre er bedre (WHO) | Lærer rutinen at kende |
| Førskolebørn | Voksne | Fast, kort og knyttet til en rutine | Vælger mellem to på forhånd godkendte ting |
| Skolebørn | Aftales sammen, voksne har sidste ord | Skriftlig ramme for skoledage og weekend | Kommer med forslag og begrundelser |
| Unge | Forhandles, med klare ydre rammer | Mere selvbestemmelse inden for aftalte rammer | Tager ansvar og følger op sammen med jer |
Et tænkt eksempel på en aftale med tre børn
Eksemplet er vores eget og tallene er fiktive. Det er ikke en anbefaling, kun en illustration af opbygningen. Tænk på en familie med et barn på fem, et på ni og et på fjorten.
- Femåringen: En film i weekenden, valgt af barnet blandt to forslag fra de voksne. En voksen sidder med. Ingen skærm ved bordet.
- Niåringen: Tablet efter lektier, op til 45 minutter på hverdage og længere i weekenden. Spil aftales på forhånd med en voksen. Tablet lades i stuen om natten.
- Fjortenåringen: Telefonen må bruges frit i fritiden, men lades uden for soveværelset fra aftensmaden. Barnet har selv foreslået, at skærmen er væk ved lektier. Brud tages op ved ugens fælles snak.
- De voksne: Telefonerne lægges væk ved aftensmaden og i børnenes sengetid. Alle kan minde hinanden om det.
Aftalen hænger på køleskabet, og familien kigger på den igen, når et barn fylder år, eller noget ændrer sig. Passer den ikke til jeres hverdag, så ret den. En ugeplan kan hjælpe med at placere skærmtiden fast, og den kan I lave med guiden til familiens ugeplan.
Hvis I skal købe noget
Mange familier overvejer forældrekontrol, en børnevenlig tablet, en vækkeur eller høretelefoner. Se først, hvad enhederne allerede kan af tidsgrænser og indholdsfiltre, før I køber noget ekstra. Spørg, om løsningen er et engangskøb eller et abonnement, og om der er bindingstid. Tjek, hvilke data om barnet der gemmes, og hvem der kan se dem.
Det går ofte galt på to måder. Teknikken overtager samtalen, så barnet lærer at omgå den frem for at forstå aftalen. Eller filteret giver en falsk tryghed, fordi det aldrig fanger alt. Et almindeligt vækkeur, som erstatter telefonen ved sengen, er en lille og billig løsning. Priserne varierer meget, så sammenlign selv ud fra jeres behov. Intet køb kan erstatte aftalen.
Når aftalen ikke er nok
Guiden handler om aftaler i hverdagen. Den dækker ikke mobning eller kontakt med fremmede på nettet, og den vurderer ikke, om et barns skærmbrug hænger sammen med en sundheds- eller udviklingsmæssig udfordring. Den kan heller ikke afgøre, hvad der er rimeligt for netop jeres barn.
Tal med skolen eller daginstitutionen, hvis problemet også opstår dér. Kontakt sundhedsplejersken eller lægen, hvis du er bekymret for barnets søvn, humør eller trivsel i øvrigt. Læs også guiden om hvornår du skal søge sparring. Hvis uenigheden om skærme er blevet en del af en større konflikt i familien, kan guiden om svære samtaler med børn hjælpe med at forberede samtalen.
Spørgsmål om skærmregler
Skal reglerne også gælde os voksne?
Ja, i hvert fald de dele der handler om fælles tid, som måltider og sengetid. Børn lægger mærke til, hvad de voksne gør. Skriv gerne jeres egne aftaler ind i samme dokument, så reglerne ikke kun rammer børnene.
Hvad gør vi, hvis barnet siger, at alle andre må mere?
Anerkend, at andre familier har andre regler, og forklar, hvorfor I gør, som I gør. Spørg, hvad barnet helt konkret ønsker, og se, om en del af det kan indgå i aftalen. Spørg andre forældre i klassen, hvad de faktisk har aftalt, i stedet for at tage udgangspunkt i barnets version.
Hvad hvis aftalen bliver brudt gang på gang?
Tag det som et tegn på, at aftalen måske er for stram, uklar eller svær at overholde, og ikke kun som et brud. Tag en rolig samtale om, hvad der er svært. Hold fast i den konsekvens, I har aftalt, men juster aftalen, hvis problemet går igen.
Hvornår skal vi gennemgå aftalen igen?
Når barnet fylder år, begynder i ny klasse eller får ny enhed, og når noget i hverdagen ændrer sig. Er I i tvivl, så sæt en fast dato i kalenderen og kig på aftalen sammen.
