Et familiebudget består af fire dele: indtægter, faste udgifter, variable udgifter og en buffer til det uforudsete. Skriv, hvad der kommer ind efter skat, træk de faste udgifter fra, og fordel resten på variable udgifter, buffer og evt. opsparing. Hvad der er tilbage, er dit råderum. Start med tal fra din netbank frem for et skøn, så ender regnestykket tættere på virkeligheden. Nedenfor kan du følge et tænkt eksempel og sætte dine egne tal i stedet.
Fire dele, der skal kunne ses hver for sig
Forbrugerrådet Tænk deler i sin huskeliste til budgettet posterne i indtægter, faste udgifter og variable udgifter. Under børn nævnes bl.a. dagpleje, vuggestue eller børnehave, lommepenge og børneopsparing. Tænk beskriver faste udgifter som dem, “du ved kommer på enten måneds- kvartals- eller årsbasis”.
Bufferen er guidens egen tilføjelse. Det er et beløb, du sætter af hver måned til det, du ikke kan forudse: en ødelagt cykel, en udflugt, der ikke var planlagt, eller en gave til en fødselsdag, du først hører om i dag. Uden bufferen ender sådanne poster som overtræk på de variable udgifter.
Det, der er tilbage, når de faste udgifter er betalt, kalder Tænk rådighedsbeløbet. Deres eksempel: Går der 25.000 kr. ind om måneden, og de faste udgifter er 15.000 kr., er der 10.000 kr. tilbage. Det er dem, du skal fordele mellem mad, børnenes udgifter, buffer og alt det andet.
Hent tallene, før du regner
Tænk anbefaler at starte budgettet i den måned, du er i nu, og tænke det mindst et år frem. Det sikrer, at regninger, der kommer kvartalsvis eller én gang om året, kommer med. Overblikket over, hvad der faktisk er gået ud, kan hentes fra netbanken.
For en børnefamilie betyder det, at du også skal lede efter de ujævne poster: forsikringer, kontingenter, skolestart, vintertøj, sommerferie og fødselsdage. Læg dem sammen for hele året, og fordel dem over månederne, så de ikke rammer som en overraskelse.
| Posttype | Hvordan den opfører sig | Hvor du finder tallet | Kan justeres? |
|---|---|---|---|
| Faste udgifter | Samme beløb, kendt tidspunkt | Kontoudtog, aftaler | Sjældent, kræver opsigelse eller ændret aftale |
| Årlige og kvartalsvise regninger | Store, men sjældne | Kontoudtog for hele året | Delvist |
| Variable udgifter | Svinger fra måned til måned | Gennemsnit af nylige måneder | Ja |
| Børnenes udgifter | Både faste og variable | Institution, fritid, kalender | Nogle, ikke alle |
| Buffer | Bruges kun ved behov | Din egen beslutning | Ja, men skån den |
Et tænkt regneeksempel, du kan overskrive
Regnestykket her er redaktionens eget og består af fiktive, afrundede tal. Det viser metoden og er hverken et gennemsnit eller en anbefaling. Skift hvert beløb ud med dit eget.
- Indtægt efter skat: 34.000 kr.
- Faste udgifter: bolig og forbrug 14.000 kr., institution og fritidsordning 2.000 kr., transport og forsikringer 3.000 kr., abonnementer og kontingenter 1.000 kr., årlige regninger fordelt over måneder 1.000 kr. I alt 21.000 kr.
- Rådighedsbeløb efter faste udgifter: 34.000 − 21.000 = 13.000 kr.
- Variable udgifter: mad 7.000 kr., tøj og sko til børn 1.500 kr., fritid og lommepenge 1.000 kr., gaver og fester 1.000 kr. I alt 10.500 kr.
- Buffer: 1.500 kr.
- Børneopsparing: 500 kr.
Efter variable udgifter, buffer og opsparing (12.500 kr.) er der 500 kr. tilbage. Hvis dit eget regnestykke ender i minus, så start ikke med at skære i bufferen. Den er det, der gør, at næste uventede regning ikke vælter resten.
Poster, der kan justeres uden at hverdagen strammer til
Gå de variable udgifter igennem én ad gangen, og spørg, om beløbet afspejler noget, I faktisk bruger tid og energi på. Nogle typiske steder at kigge:
- Mad: en fælles madplan gør det lettere at købe ind én gang og smide mindre ud. Se ugeplanen til familien, hvor madplanen kan ligge sammen med kalenderen.
- Fester og gaver: sæt et årligt loft, og fordel det på måneder frem for at tage det af de variable udgifter, når invitationen lander. Budget til børnefødselsdag og familiefest bruger samme metode til én enkelt fest.
- Tøj og udstyr: børn vokser, så kig på, hvad der kan gå i arv eller bytte, før du køber nyt.
- Abonnementer og kontingenter: tjek, hvad der bliver brugt, og hvad der bare trækkes hver måned.
Det er de poster, der kører på autopilot, der oftest kan justeres uden at nogen i familien mærker det. Poster, børnene glæder sig til, kan I vælge at lade være.
Papir, regneark eller app: hvad du ser efter
Du behøver ikke et nyt system. Et ark papir, et regneark eller en app kan alle gøre det, hvis du kan se de fire dele hver for sig, og hvis du faktisk åbner det hver måned. Se efter, om du kan:
- gemme budgettet, så du kan sammenligne med sidste måned,
- dele det med din partner, hvis I begge bruger penge,
- fordele årlige poster over månederne uden at regne dem om hver gang,
- komme ud af det igen, hvis du vil skifte værktøj.
Det, der oftest går galt, er et system, der er så detaljeret, at det ikke bliver ført. Spørg også, hvad en betalt app koster, og om du kan afbryde abonnementet uden binding, før du tilmelder dig. Brug det gratis, indtil du ved, hvad du har brug for.
Hvor guiden slutter, og hvem du kan spørge
Guiden forklarer en regnemetode. Den giver ikke personlig rådgivning, og den siger intet om skat, tilskud eller gæld i din egen situation. Hvad du kan få i tilskud, og hvordan lån og restancer bør håndteres, afhænger af din bolig, din indkomst og din kommune.
Hvis regnestykket aldrig går op, selv når du har skåret i de variable udgifter, eller hvis du har regninger, du ikke kan betale, så kontakt din bank, din kommune eller en uvildig rådgiver, før det vokser. Tal med dem om din egen situation frem for at justere budgettet i blinde.
Spørgsmål om familiebudgettet
Hvor mange måneder skal jeg regne med?
Tænk anbefaler at tænke budgettet mindst et år frem, så de kvartalsvise og årlige udgifter kommer med. Regn månedligt, men tjek mod hele året.
Skal børnenes udgifter have deres egen linje?
Det er en god idé. Tænks huskeliste nævner børn som en gruppe for sig med bl.a. institution, lommepenge og opsparing. En samlet linje gør det lettere at se, hvad børnene faktisk koster, og hvor du kan justere.
Hvor stor skal bufferen være?
Det afhænger af din økonomi og af, hvor ujævn hverdagen er. Start med et beløb, du kan undvære hver måned, og juster, når du ser, hvor ofte du bruger af den.
Hvad hvis vi ikke er enige om, hvad pengene skal bruges til?
Sæt hver post på papir, og tal om dem én ad gangen, så I diskuterer tal og ikke holdninger. Hvis det er svært, kan det hjælpe at aftale et lille beløb, som hver især frit kan bruge uden at skulle forklare det.
